OM Mig
Velkommen til MoveByAnja
Jeg hedder Anja, og min passion er at skabe et trygt og nærværende rum, hvor alle kan opleve glæden ved bevægelse. Jeg blev uddannet yogalærer i 2015 og har efterfølgende uddannet mig som pilatesinstruktør. Gennem mange års undervisning har jeg arbejdet med mennesker på forskellige niveauer og med forskellige behov.
Jeg begyndte som holdinstruktør i fitnessverdenen, men ønskede med tiden mere ro, nærvær og fordybelse i min undervisning. Derfor skabte jeg Move by Anja, hvor jeg tilbyder yoga, pilates, funktionel træning, workshops og events i Roskilde og omegn.
I dag er jeg fast tilknyttet Bevægelseshuset Siala i Hvalsø, hvor jeg underviser i pilates, yoga og funktionel træning. Derudover rejser jeg med Tid til Ro, hvor jeg underviser i Hatha- og Yin-yoga på yogarejser.
Jeg tror på, at bevægelse skal være for alle. Derfor tilpasser jeg altid øvelserne, så du kan deltage ud fra dine egne forudsætninger, uanset om du er nybegynder, erfaren eller har brug for ekstra hensyn.
Mit mål er, at du føler dig velkommen, godt guidet og går hjem med mere styrke, ro og bevægelsesglæde.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen hos Move by Anja.
MoveByAnja.dk
Mobil: 28 91 07 04
E-mail: info@movebyanja.dk